Mottaker: | JULIUS HOFFORY |
Datering: | 4. februar 1887 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Kære herr professor!
Siden min tilbagekomst fra Berlin har jeg næsten daglig tænkt på at skrive Dem til. Men stedse er der indtrådt en eller anden forhindring og nu til sidst kom De mig i forkøbet med Deres venlige brev, for hvilket jeg beder Dem modtage min hjerteligste Tak.
Til fru v. Borch skrev jeg igår og meddelte hende at jeg under et par nærmere angivne betingelser vedkommende korrekturlæsningen intet har at indvende imod at hendes oversættelse af «Vildanden»
udkommer på herr Fischers forlag i stedet for hos
Reclam.
Hvad derimod
«Fru Inger» angår, så er jo dette et gammelt stykke, der allerede for omtrent ti år siden udkom i tysk oversættelse af Emma Klingenfeld på forlag af Theodor Ackermann her i München. Oplaget er endnu ikke udsolgt og under disse omstændigheder bør der vel ikke for tiden tænkes på nogen ny oversættelse af dette skuespil.
Det glædede mig overordentlig meget også gennem Dem at erfare at den tyske udgave af «Rosmersholm» har fundet en så god modtagelse i Berlin.
Deres opsats om «Gengangere» imødeser jeg med levende forventning og bringer Dem på forhånd
min tak derfor.
Mit besøg i Berlin, og alt,
hvad dermed står i forbindelse, betragter jeg som en sand og stor lykke for mig. Det har virket vidunderlig forfriskende og foryngende på mit sind og vil også ganske sikkert afsætte sine mærker i min fremtidige digtning.
Jeg beder Dem, kære herr professor, modtage min hjerteligste tak for den store og væsentlige andél, De har havt i alt dette og anmoder Dem om at overbringe en lignende tak og hilsen til dr: Brahm og til dr:
Schlenther
og for øvrigt til så mange som muligt af alle de elskværdige mennesker, jeg havde den lykke og glæde at komme i berørelse med.
Deres udnævnelse til professor har jeg læst i danske blade og jeg bringer Dem i denne anledning min bedste
lykønskning. De er altså fra nu af knyttet til et andet statssamfund. Men jeg forudsætter at Deres videnskab i mange henseender vil medføre en fortsat forbindelse mellem Dem og de nordiske lande.
Og hermed siger jeg farvel for denne gang og tegner mig
Deres takskyldige og hengivne
Henrik Ibsen.